ALT BEGYNDER I GUD
Written by Agnar Reinert
Alt begynder i Gud.
Bibelen begynder med Gud som er i bevægelse og skaber alt, godt og perfekt. 1. Mos.1.
Fra Ham udspringer alt liv og alt godt.
Nogen vil tro på udviklingslæren, at alt er kommet af tilfældigheder.
Men som Bibelen siger ”Et hvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.” Hebr. 3.4
Gud er skaberen, og vi er skabningerne, altså må vi ære Ham og lyde Ham. Gud satte de første, mennesker i den underfulde Edens have og Han gav dem lov til at, spise af træernes frugter. Og Gud satte mennesket på prøve, Han gav dem ét bud. De måtte ikke spise af ét av træerne i Paradisets have. Men de lod sig overtale av Satan, og tvivlede på Guds Ord, og derfor overtrådte de Gus bud. På grund af Adam og Evas ulydighed kom synden, det onde ind i verden, og ind i vores liv, og dermed sygdom nød og død. Mennesket kom under Djævelens magt og kom derved på afstand fra Gud. Og resultatet, det ondes tilstedeværelse og kampen mellem ondt og godt, ses tydeligt i hele vores tilværelse.
Men Gud er kærlighed (1.Johs. 4.8) og Han havde en plan rede til at redde mennesket, ud af denne ulykkelige tilstand. Gennem sine profeter, der var fyldt med Guds Hellige Ånd, lovede Gud en frelser. Esaias profeterede ca. 700 år før Jesu Kristi fødsel, at Han skulle lide straffen og dommen for menneskenes synder.( Esaias. 53.)
Der gik mange århundreder, førend Guds tid var fuldkommen, som Guds ord siger det: ”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn” (Jesus Kristus) (Gal.4.4.)
”For således elskede Gud verden (menneskene) at Han gav sin enbårne søn, for at en hver som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. For Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham.” (Johs. 3.16-17.)
Den tro som Bibelen her taler om er at stole på, og handle på. Et andet sted siger Guds Ord:
Han (Jesus Kristus) kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod Ham. Men alle dem, som tog imod Ham, gav Han magt til at blive Guds børn, dem som tror på Hans navn”. Joh.1.12. Jesus stod op af graven efter at Hans lidelse og død og er nu i Himmelen, en Frelser for alle der kommer til Gud ved Ham.
Stoler du på Jesus Kristus? Har du taget imod Ham som din Frelser? HAR DU TAKKET JESUS for at Han døde på korset for dig. Eller hvad bygger du dit liv på - noget der ikke holder i krise eller i døden? Det her er det, som er den vigtigste bestemmelse i hele dit liv. Når du tager imod Jesus, kommer Han ind i dit liv med sin Hellige Ånd og fred, og Han vil hjælpe dig og lede dig i alle livets situationer. Stol på Jesus.
Læs i Bibelen, Guds Ord hver dag, så Gud kan tale til dig, og tal du til Jesus i bøn, og du skal lære Ham bedre at kende.. og kommer til at elske Ham og Guds Ord, som er Bibelen. ”Jesus siger: Dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud og ham du udsendte Jesus Kristus” (Johs. 17.3)
