Herrens Højtider - Påsken
Dansk - Bloggen
Written by Agnar Reinert
I Bibelen er der skrevet om Herrens Højtider. Det vil sige Højtider eller fester som HERREN (JAWHE) gav Israels folk. Disse højtider havde stor betydning for folket, både fysisk og åndeligt. De er historiske, men er også profetiske om kommende begivenheder i Guds plan, derfor har de en stor åndelig betydning for os.
Vi læser i 3. Mosebog 23.1. HERREN talte til Moses og sagde.
Tal til Israelitterne og sig til dem. Dette er Mine fester, HERRENS fester, som I skal udråbe som hellige forsamlinger. I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile med hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde, Det er sabbat for HERREN over alt hvor I bor.
Det er skrevet her for at skille sabbatten fra de fester der kaldes Herrens fester eller højtider. Vi læser jo at da HERREN havde fuldført skaberværket velsignede Han den syvende dag og Han hvilede på den. Men siden hører vi ikke mere om sabbatten før HERREN indbefattede den i Loven. Sabbatten blev givet til Israels folk, og den er Ikke påbudt i den nye pagt med et eneste ord. Det er derfor en stor misforståelse at tro at vi som tror på Jesus Kristus og er kommet ind i den nye pagt. Udfriet fra Lovens påbud, at vi hellere skulle helligholde sabbatten.. Guds Ord siger:
Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller sabbatter. Det er kun en skygge af det som skal komme, men legemet selv er Kristus (det der kastede skyggen).
Hvad så med søndagen? Den er heller ikke påbudt i det Nye Testamentet, men den første dag i ugen bliver kaldt Herrens dag, og i den første tids kristne forsamledes den første dag i ugen. Det er den 8 dagen der betyder, opstandelse, overflod, og ny begyndelse.
I Noah Ark blev 8 sjæle frelst og kunne begynde på nyt på den rensede jord. I forbindelse med ofringerne er den 8. dagen mange steder omtalt. Isaias havde 8 sønner og den 8 blev valgt til Konge Det var David. Jesus opstod den første dag i ugen og åbenbarede igen sig for disciplene den samme dag, første dag i ugen. (Joh. 20.19.) Og Tomas var ikke tilstedet, men 8 dage senere det er søndagen efter, åbenbarede Jesus sig for ham.
Det er nogle der siger at Kejser Konstantin i år ca. 330 indførte søndagen i stedet for sabbatten. Men det er historisk forkert, for da havde de kristne allerede i ca. 3 århundreder forsamlet sig den første dag i ugen, og efterhånden var det kun de jødiske kristne der holdt på sabbatten. Sabbatsbudet blev kun givet til Israel, i den Gamle Pagt, det kan man se af det apostlene skrev til de ikke jødiske kristne i Antiokia. Ap.15.28-29.
Før påsken
Israel var bosat i den Egyptiske provins Gosen. Og vi læser i 2. Moseb. 1.8. Nu kom der en ny konge over Egypten, som ikke kendte til Josef.
Og denne konge var en ond konge der plagede Israels folk, Og de kunde ikke at holde det ud, men de var hjælpeløse, ude af stand til at gøre noget. Men Gud sendte dem en redningsmand Moses, og så begyndte der at ske noget.
Moses sagde til Farao at Israels folk skulde ud af landet, men Farao sagde nej. Og Moses varslede Farao at der skulle komme plager over landet indtil han ville lade dem gå.
HERREN sagde at Han vild at holde straffedom over alle Egyptens guder.
Det vil sige at det var en åndelig kamp..
Jeg kan huske fra Kristendomstimen i skolen, et vers om
Egyptens plager der lød sådan omtrent:
1. Vand til blod og
2. Frøers mængde,
3. Lus og
4. Myg Egypten trængte,
5. Kvægpest og
6. Bylders nød,
7. Hagl
8. Græshopper,
9. Mørke
10. Død
Den første plage var at Nilens Vand blev til blod var mod afguden Anuket over floden
Anden plage var Frøer i mængde, og viste at gudinden Hek med frøhoved
var totalt magtesløs
Tredje plagen var Lus, og var imod Seb afguden over hele jorden,
Fjerde plagen myg var imod afguden Sacarabaeus
Femte plagen var kvægpest, og var imod Apis den hellige tyr
Sjette plagen var Bylder var imod Typhon, den onde Genius og de onde troldmænd
Jannes og Jambres.(Tim.3.8)
Syvende plagen var hagl og torden og ild, var imod Shu, atmosfære afguden.
Ottende plagen græshopper var imod Serapia, afguden til beskyttelse mod græshopper.
Niende plagen, mørke var imod sol afguden Ra
Tiende plagen, Død over den førstefødte, var imod alle afguder. Her ser vi at netop i de specielle farer som afguderne skulle beskytte imod viste de sig at være magtesløse.
Efter den tiende plage var blevet bekendtgjord for Farao, at den førstefødte af alle mennesker og kvæg skulle dø. Da talte HERREN til Moses og Aron i Egypten og sagde:
Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. Israel havde en kalender der nytår begyndte ved måneden Elul, der svarer til vores september/oktober, men nu siger HERREN:”Denne måned skal være jeres nytårsmåned:I skal regne den for den første af årets måneder. Denne måned svarer til
vores marts/april. Hvorfor skulle de have en anderledes kalender`?
Jo fordi at i denne måned skulle Herren gøre store ting for sit folk.
HERREN fortsatte med at tale og sagde: ”Den tiende dag i denne måned skal hver familiefader tage lam for hver familie… v.5. Det skal være et lydefrit, årsgammelt handyr, i kan tage det enten fra fårene eller gederne. I skal have det gående til den fjortende dag i denne måned, og hele Israels menigheds forsamling skal slagte det ved aftenstid Kl.15.5. (2.Moseb.16.6)
Lammet skule bli stående til observation, om det kunde godkendes, om det var lydefrit.
Det minder os om Jesus, Han levede her på jorden i mere end 30 år, og siden blev han anholdt, og krydsforhørt af ypperstepræsterne Annas og Kaifas, så af Pilatus og Herodes, og de kunne ikke finde nogen synd hos Ham. Så blev Han korsfæstet, og døde en forbryders død, for vor skyld, Men Jesus råbte med høj røst: Det er fuldbragt !
Dommen over synden var udført. Så blev Han lagt i en grav, og Hans fjender troede at nu havde de sejret. Men Jesus opstod den tredje dagen.
Tilbage til Israel i Egypten:
De skal tage noget af blodet og stryge det på de to dørstolper og overliggeren i de huse hvor i spiser det, og I skalspise kødet samme nat, stegt over ilden, og I skal spise usyret brød og bitre urter dertil. (2.M.12.7.8)
… I denne nat vil Jeg drage igennem Egypten og ihjelslå alt det førstefødte Egypten i Egypten både blandt folk og fæ; over alle Egyptens guder vil jeg holde dom. JEG ER HERREN. Men for eder skal blodet på husene, hvor I er, tjene som tegn, og JEG vil se blodet og gå eder forbi, intet ødelæggende slag skal ramme eder når JEG slår Egypten. (2.M.12-13)
Denne nat blev Israels nation født. Før var de tolv stammer. Nu blev de en nation. De blev udfriede fra trældommen, til at tjene den Levende Gud. Derfor skulle det være nytår i
Denne måned.
Hvad åndelig mening har det for os. Egypten er billede på verden og syndens trældom. Vi kan ikke ved egen kraft slippe ud af denne tilstand. Men Gud sendte sin Søn, og befriede os fra synden ved Kristi død, og Guds søns blod renser os fra al synd.. Det er vor åndelige fødselsdag. Vi har først en fysisk fødselsdag, men den åndelige fødsel kommer altid senere. Det sker når vi ser det Guds Lam der borttager verdens synd. (Joh.1.29) Det er at blive født fra oven, at blive født på ny.
Israels verdslige kalender havde nytår i vores sept. / okt. og den 8.måned var påskemåneden. Det betyder som før nævnt, opstandelse, overflod, og nybegyndelse
Påskehøjtiden & De Usyrede Brødshøjtid
Flere steder i Bibelen omtalt som den samme højtid, for de at Påskedagen var den 14 i måneden og de usyrede brøds højtid var den 15. i måneden, og varede hel uge.
I denne uge skulle Israels folk kun spise usyret brød, for de at da Israels folk drog ud af Egypten, var det ikke tid til at lade brødet hæve, og det skulle de huske
Denne dag skal i Have som mindedag, i skal fejre den som en fest for HERREN. Som en evig gyldig anordning skal i fejre den, slægt efter slægt. Syv dage skal spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse, allerede den første dag, for enhver der spiser syrnet brød fra den første til den 7. dag, det menneske skal udryddes fra Israel (2.M.12.14-15)
Hvad Kan vi lære af dette?
Surdej er i bibelen et billede på synd og hykleri, der var streng straf for overtrædelse af Lovens bud. Nye Testamentet omtaler surdej flere steder.
Jesus siger
i Matt.16.6: Da disciplene kom over til den anden bred, havde de4 glemt at tage brød med. Jesus sagde til dem: Se til at i tager jer i agt for Farisæernes og Saddukæernes surdej! De talte med hinanden og sagde: Det er, fordi vi ikke har brød med. Da Jesus blev klar over det sagde Han: Kan I endnu ikke fatte, eller husker I ikke de fem brød til de 5. tusind, og hvor mange kurve samlede I? Eller de syv brød til de 4 tusind, og hvor mange kurve samlede I da? Hvorfor fatter I ikke at Jeg ikke talte med jer om brød? Men tag jer i agt for Farisæernes og Saddukæernes surdej.
Da forstod de, at Han ikke sagde, at de skulle tage sig i agt for surdej i brød. Men for Farisæernes og Sadukæernes lære.
Også Paulus skriver om surdej. Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved i ikke at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny surdej. I er jo usyrnet brød, for også vort påskelam er slagtet (for os) Kristus. (1.Kor.5.6.)
Lad os derfor fejre festen, ikke med gammelt surdej, ikke med slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. V-8-9
Gal.5.6, siger det samme
Det er ved at lade Guds Ord og Den Hellige ånd rense os at de kan lade sig gøre.
Syndens spørgsmål til frelse er, ordner, men vort sind må fornyes, og vore vaner må renses, for blive brugbare vidner for Herren Jesus.
Førstegrøden
HERREN talte til Moses og sagde: ” Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, Jeg vil give jer, og høster kornet, skal i bringe det første neg af jeres høst til præsten. Han skal foretage svingning med neget for HERRENS ansigt for at I kan opnå Hans velbehag. Præsten skal svinge det dagen efter sabbatten (3. M. 23.9-11)
Dette var ikke en påbudt fest for med hvile for som sabbatten. Men en taknemmelighed for at være kommet ind i et frugtbart land. Og præsten skulle også få sin andel. Men den åndelige betydning er Kristi opstandelse
Men nu er Kristus opstået fra de døde, som førstegrøden af dem, der er sovet hen. ….24.
O ! Hvilket herligt håb.